7 min. til vaneændring

7 min. til vaneændring

Elcykler til unge er en redningskrans til den danske cykelkultur

I Danmark er vi stolte af vores cyklisme og det, som vi kalder den danske cykelkultur. Vi siger, vi er en cykelnation. I tv-serier fremstilles vi som et folk, der cykelpendler til alt. Der er en følelse af fællesskab og lighed, når vi er sammen om at cykle.

Vi cykler mindre og mindre

Der er forskel på, hvad vi siger, og hvad vi rent faktisk gør, for vi cykler mindre og mindre i Danmark. Forskellige undersøgelser og datamateriale peger alle i samme retning.

DTUs Transportvaneundersøgelse dokumenterer faldet i privatejede cykler, cykelture og kørte kilometer. Der ses et stort fald hos unge mennesker på over 30% i cyklismen målt på daglige cykelture over en 10-årig periode. Nettoimporten fra Danmarks Statistik viser et fald i importen af cykler uden el på 57% fra 2007 til 2023. Hvis elcykler lægges til, er faldet i totale antal styk ’kun’ på 39%. Importstatistikken peger i samme retning som DTUs tal: Der forbruges færre cykler, fordi der cykles mindre. Trafiktællinger viser færre kørte kilometer over samme strækning over en årrække (3). Tager man til et ’gennemsnitsgymnasium’ er der i dag fyldt med minibiler på parkeringspladsen, og den gamle cykelkælder er inddraget til kantine eller eksamenslokale.

Alle tal for cyklismen i Danmark indikerer, at den danske cykelkultur er døende. De eneste tal, der peger opad, er investeringerne i cykelinfrastruktur, og at der bliver flere og flere danskere. Men disse to forhold er med til at understrege, hvor udfordret vores vane for at cykle har det: Samfundet poster penge i cyklismen, og vores befolkningstilvækst burde alt andet lige medføre flere kilometer kørt på cykel, men det modsatte er tilfældet.

Cyklismen er sin egen værste fjende

Vores fælles historiefortælling om vores cykelkultur er måske cyklismens værste fjende. Vi bilder os ind, at vi cykler meget i samfundet, men vi har glemt at gøre, hvad der tidligere var en vane. Selvfølgelig er der lokale forskelle – f.eks. cykles der på livet løs i København. Men cyklismens tilstand i København er for en gennemsnitsbetragtning for Danmark mere ’skadelig end gavnlig’, for historiefortællingen om vores cykelkultur og den prisme, som politikere kigger igennem, er ofte København. Men København er så langt fra gennemsnittet af Danmark hvad angår cyklismen, som den kan være.

Investeringer i infrastruktur kan give mening visse steder, hvor der cykles meget. Men det er ganske få steder, så dét geværgreb er ikke en tilstrækkelig eller en primær løsning af den faldende cyklisme i Danmark. Der er rigelig ’båndbredde’ i form af cykelstier – der er bare for lidt trafik. Forsøg på forklaringerne af den faldende cyklisme i samfundet er mange: Centralisering, skolesammenlægninger, muligheden for mange familier at købe en bil nummer to, smartphones der gør ventetider ved offentlig transport mere underholdende, og det dårlige vejr – listen over årsager er lang.

Cykling giver værdi på det personlige plan

Tilhængere af cyklen forstår ikke cykelkulturens deroute. For cyklen er godt for klima og miljø, folks almene sundhed og trængselsproblemer i byerne. Alt dette er objektivt korrekt, men det får os ikke til at cykle mere. Måske disse argumenter er for abstrakte.

På det personlige plan er det dejligt at cykle, hvis man først kommer i gang. UNGE MED STRØMMEN bygger på erfaringerne fra gymnasieeleverne fra 3.C i Randers, som fik frihed og uafhængighed af at cykle på elcykler. Deltagerne på projektet fik en hverdag med mindre planlægning, koordination og ventetid, og de blev frigjort fra busser og forældretransport.

Elcyklen var afgørende for at ændre de studerendes cykelvaner. Havde projektet baseret sig på almindelige cykler, var det ikke blevet en succes, ifølge de studerende. For dem, der ikke er vant til at cykle, giver elcyklen den ekstra hjælp, der gør det muligt at komme rundt uden at svede. Og elcyklen giver samme frihed, uafhængighed, basis for tankeflugt og genstart som en almindelig cykel.

Elcyklen og unge er et godt match – det er ikke så svært

Det er ikke forkert at påstå, at elcykler mere forbindes med seniorer end unge. Vores danske cykelkultur begrænser os måske her. ’Vi’ eller ’samfundet’ mener nok, at man skal være oppe i årene for at køre på elcykel. Men pragmatisme må regere her. Hvis en ikke-cyklist har brug for en elcykel for at komme i gang med at cykle og få friheden og uafhængigheden, som er det, som cyklismen kan give, så må det ikke være tabubelagt for nogen at køre på elcykel. I landene syd for os er elcykler for alle – i Danmark har vi måske været låst af vores ikke-el-cykelkulturs tidligere succes.

Hvis elcykler er dét geværgreb, der skal til for at få ikke-cyklister til at blive cyklister, så er det værd at forfølge. At cykle har mange fordele på det personlige plan, så at få unge til at ændre vane giver mening. Forældre og unge bør forfølge deres nysgerrighed og tage ned til (el-)cykelhandleren.

Kilder:
Tilbage til blog